Strøg- og biograftur

28. maj 2016

Efter strandturen fandt jeg aftensmaden på gågaden "Lincoln Road", der markedsføres som verdens mest kendte gade (jeg havde dog ikke hørt om den før jeg kom til Miami).

Gaden er et udedørs "Mall" og kan sammenlignes med Strøget i København. Det er ikke andet end butikker, restauranter og caféer, men god stemning. Der er en del beplantning og vandkunst som bidrager til en behagelig atmosfære og jeg hyggede mig længe med en kold øl mens jeg kiggede på mennesker.

Jeg rundede aftenen af med at gå i biografen for at se den nye "X-Men Apocalypse" film, og bagefter var det hjem og pakke mine tasker til hjemturen næste dag.