Dania Beach - Fis i en hornlygte

23. maj 2016

På vej ud af Fort Lauderdale kom jeg i tanke om en hotelreceptionist i Memphis, der rådede mig til at besøge "Dania Beach", som ligger et stykke udenfor Fort Lauderdale i retning mod Miami, for det skulle være helt fantastisk.

Nuvel. "Dania" betyder faktisk Danmark på Polsk, så det var da et forsøg værd.

Sjældent har jeg følt mig mere snydt, end da jeg ankom til en søvnig strandpark. Vist var her en meget flot strand, men der var næsten ikke et øje trods ar det var midt på dagen.

Det lokale tilløbsstykke var en exceptionel lang mole, men jeg måtte nøjes med at betragte den fra siden. De ville sgu have $ 3.00 for adgang til molen som enten lystfisker eller tilskuer, som det hed. Det gad jeg simpelthen ikke betale, for jeg havde lige betalt for parkering på en halvtom plads.

vejret var også skiftet til overskydet, så det blev et kort visit inden kursen blev sat mod USAs sydligste punkt, Key West.